Ringelmose Skov

Ringelmose Skov

Referat fra skovtur til Ringelmose Skov

Lørdag d. 20 oktober var vi med på fællestur i Ringelmoseskov og Hestehaveskoven ved Kalø vig. Vi var 16 ryttere. Det var en hyggelig halvdagstur. Vi mødtes klokken 9.30 ved Jagtslottet, hvor vi så sadlede op. Klokken 10 red vi afsted. Da vi var ca. halvvejs var vi ude at soppe med hestene. Vandet var ekstremt klart, og hestene nød det.

Da vi var færdige med at soppe, red vi videre. Vi stoppede for at spise frokost med udsigt over vandet. Det var en hyggelig frokostpause med tid til at snakke sammen. Da vi havde fået sadlet op igen og var redet videre, nåede vi til et spring som man måtte springe over hvis man havde lyst. Det var et væltet træ, som lå ved siden af stien. Da vi kom tilbage til trailerne og havde fået sadlet af var klokken ved at være 14. Alle virkede til at have haft en god dag.

Mvh Mads Anker og Nina Swanepoel