
AFLYST
Vil du teste samarbejdet med din hest og have en sjov dag med andre hestetosser ude i naturen? Har du lyst til at prøve, hvordan det er at ride på idealtid? Vil du prøve, om din hest kan klare forskellige forhindringer i et udfordrende terræn? Er du Alrid-rytter og vil testen formen af?
Så er Toppurs Offroad-træningsstævne noget for dig. Det ligner Alrid, men er mere simpelt og tilpasset så vi kan teste os selv på et 1-dags-stævne og dele sparring, tips og tricks.
Sådan fungerer det:
Der rides 2 forskellige ruter/discipliner: udholdenhed og terrænlydighed (begge ca. 4 km). Hver rute/disciplin rides 1 gang. De to ruter/discipliner rides direkte efter hinanden, med 5 minutters pause imellem.
Der mange forskellige og sjove og firnurlige forhindringer på terrænlydighedsruten. Antal og mål af forhindringer samt idealtider er de samme for alle og svarer ca. til en AL3.
Pointudregning:
Denne gang skal deltagerne selv holde styr på deres eventuelle fejl og beregne deres resultat – dette er en meget god øvelse til et officielt stævne.
Strafpoint for forhindringsfejl, tid og puls følger Alrid-reglementet (hvis man ikke har kendskab til Alrid, anbefaler vi, at man læser Alrid-reglementet).
Der er ingen udstyrskontrol eller dyrlægekontrol.
Det er muligt at ride individuelt eller som hold (maks. 4 ryttere per hold). Der er præmier til de tre bedste ekvipager.
Foreløbig tidsplan (vi forbeholder os ændringer):
Startlisten, ruter og idealtider bliver offentliggjort 2-3 dage forinden.