Kommende arrangementer, Kategori Alrid
21
Apr
2018
Springtræning Skårup Overgaard

21. april 2018 10:00

Skårup Overgård Ellelausvej 1, 8660 Skanderborg, Denmark

Frisk luft, sol og natur, men også fart og udfordringer – terrænspringning kan rides af alle, uanset om man er til Alrid, sport eller turridning.

 

Skårup Overgård ved Skanderborg (www.skaarupovergaard.dk) er en meget anerkendt trænings- og salgsstald. Det kuperede terræn byder mange muligheder for at prøve forhindringer i naturen under kyndig vejledning af Anne-Dorthe Albertsen.

Anne-Dorthe underviser ryttere på alle niveauer, så her er der mulighed for både at få hjælp til "det første spring" og til at finpudse teknikken eller prøve nye udfordringer.

Undervisningen varer ca. 1,5 timer og foregår i hold.

Der er plads til 4 personer per hold. Der skal være minimum 3 personer på et hold for at holdet gennemføres. Sammenlægning af hold kan derfor ske. Der vil blive givet besked om dette i god tid før dagen.

 

Som noget nyt har vi denne gang reserveret et hold til juniorer (til og med 18 år). Hvis holdet ikke bliver fyldt op med juniorer, kan andre tilmelde sig fra den 8. april. Og selvfølgelig må juniorer også melde sig til de andre hold.

Hold 1: kl. 10.00 
Hold 2: kl. 12.00 
Hold 3: kl. 14.00 – reserveret til juniorer
Hold 4: kl. 16.00 

Tilmelding er på www.sporti.dk.

Sidste tilmelding: 15. april kl. 20.00 eller når der er fyldt op.

Pris: 
Toppur-medlemmer: 365 kr. + sporti-gebyr 
Ikke-medlemmer: 390 kr. + sporti-gebyr

Tilmelding er bindende, og der gives ikke penge tilbage ved framelding, undtagen ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring. Tidspunktet du har købt kan ikke ændres, med mindre du selv finder en, der vil bytte tid.

Skulle det ske at arrangementet ikke kan gennemføres, vil deltagergebyret blive betalt tilbage, dog ikke Sporti-gebyr.

 

Der er ingen mulighed for opstaldning/boks/fold. Som altid sørger man for at rydde op efter sig selv, før man forlader pladsen.

OBS: Der skal rides med ridehjelm. Sikkerhedsvest anbefales. Alt efter vejret anbefales mordax.

 

Spørgsmål rettes til: 
Marion Randelshofer: tlf.: 60713698, mail: marion@toppur.dk
Pia Dora Jakobsen: tlf.: 60827181, mail: piadora@toppur.dk

 








06
maj
2018
Alrid-Terræntræning v. Moesgaard

06. maj 2018 10:00

TBA

Nærmere info følger








13
maj
2018
Offroad-træningsstævne

13. maj 2018 08:00

Midtjydsk Rideklub Vadstedvej 110, 8450 Hammel, Denmark

Nærmere info følger